| Elefantens Slatne Snabel - Djanzz |
Elefantens Slatne Snabel er Djanzz tredie Cd, den er udgivet i 2005. Man kan sige, det er vores opfølger på succesen Junglejazz for Børn, men det er også en længere musikfortælling hvor sangende er bundet sammen af fortælling om elefanten Sander, slangen Lennert og ørnen Yrsa. Annemone teateret inviterede os til at lave en børneteater forestilling, og sammen dramatiserede vi min historie om Sander. Historien havde tidligere været udgivet som læs-let bog på Dansk Lærerforeningens Forlag, og i en enkelt sang på Djanzz første Cd, Junglejazz for Børn. Nu byggede vi i midlertid en rammefortælling op omkring fortællingen, hvor Palle spillede en arbejdsløs elefantjæger, Sille spillede dekadent overklassedame som gerne ville male elefanter, og jeg spiller adfærdsbiolog. Vi mødtes på savannen, og sammen fortalte vi historien om elefanten, der havde en lam snabel. Elefantjægeren (Palle) legede slangen, den fine dame (Sille) legede ørnen og adfærdsbiologen (Carl) blev elefanten. Samtidigt med forestillingen udgav vi Cd'en, og jeg kunne genbruge illustrationerne fra læs-let bogen. Det blev en fin musikfortælling for børn. Man kunne næsten kalde det en lille musical for børn. Aldersgruppen er fra ca. 3 til 8 år.
ENSOM ELEFANT Ude på savannens scene
|

