| Carl Quist-Møller m.fl |
|
Ud over alle de nævnte orkestre og bands spiller jeg også gerne med andre musikere i forskellige konstellationer. Oftest er det i en blanding af verdensmusik, jazz og latin. Som fx sammen med Øyvind Ougaard på harmonika og Mette Smidt på violin.
Du kan høre et eksempel på vores latin og balkan inspirerede instrumental mini fest trio: Bulgarsk Horo Amoroso Ungarsk
Øyvind præsenterer orkestret ogrså går der musiklsk legeplads og cirkus-kravlegård i den.
I værker sammen med Aalborg-, Aarhus-, Odense Symfoniorkestre har jeg optrådt som fortæller af egne og andres værker. Stykket "Tissemyren" er komponeret af Andy Pape og kan udlånes af samme, "Frøen" er komponeret af Niels Marthinsen og kan lejes af Wilhelm Hansen
Jeg optrådte i marts 2010 sammen med kirkeorgelsorganist Nikolaj Nielsen og fløjtenist Hanne Nielsen i Horsens kirke. Jeg tegnede til dyrenes karneval og sammen uropføre vi værket og historien om Hikke Rikke. Du kan hente et eksempel på noden her Af andre musikere jeg samarbejder med kan bl.a. nævnes, Mårten Karlholm på flamingoguitar, vi optræder som en duo, hvor jeg fortæller og spiller trommer. Vi har komponeret en live forestilling for børnehavebørn, hvor jeg fortæller mine tre historier om Elgen Gustav. Jeg optræder også gerne med Jan Rørdam, Nulle "Elith" Nykær, Morten Ramsbøl, Kaare Munkholm, Jakob Venndt, Hans Ulrik, Kristian Jørgensen. Man kan også bestille en familie-tromme-duo sammen med min far, Flemming Quist Møller. Skal man høre på det længere end 10 minutter, kan det dog anbefales man køber mindst en musiker mere, så det hele ikke går op i trommehvirvler, torden og brag og King Conga. Her kommer også et lille trommenummer fra Trio Confetti og Runne T Kiddes CD. På nummrene Skævebørn og Å'Ib kan man høre hvordan en Darbuka, en stortromme og lidt hånd percussion sagtens kan skabe fed vildskab til dans. Skævebørn. Tekst: Rune T. Kidde. Trommer, komposition: Carl Quist-Møller Musik, råb og skrig og komposition: Palle Windfeldt, Steen Thomsen og Carl Quist-Møller Og så lige en endnu en lille nostalgisk historie: Tons (Tonny Norbrink) sendte mig en gammel musik demo fra ca. 1981 med bandet Dag og Tons. Det var en slags Christianshavner-vise-trio. En genre jeg ikke har spillet siden, ikke mindst fordi forsangeren ikke længere spiller og synger med os almindelige levende hernede på jorden. Musikken fortjente en plads på min hjemmeside, ellers tror ikke den ville eksistere nogen andre steder. Der er forskellige tekstforfattere. Skulle nogen ophavsmænd føle sig krænket fordi jeg har lagt det op, skal i endelig skrive til mig, så fjerner jeg det straks igen. Forsangeren hed Dag Hollerup, en bolværksmatros som jeg har kendt siden jeg var barn på Christianshavn. Han sad hele sommeren på bolværket og fortalte spændende løgnehistorier. Han fortalte og sang for alle os christianshavner unger. Sange om kærlighed og om hans rejser ud i verden. Dag var måske en lidt moderne bolværksmatros og havde også været hippie, og nogle af hans historier om jordomrejser, var måske mere; sådan mentale rejser. Der var også de ulykkelige historier om dengang han som ung arbejdede som dyrehandler og importerede store og små dyr til Europæiske zoologiske haver. Det var blandt andet en historie om importen af to elefanter, og fiaskoen med at forsøge at smugle et ton hash i den samme togvogn. Den historie har været hemmelig så længe Dag levede. Jeg fortæller den gerne live, så booker du mig bare som fortæller for voksne...
Nogle husker måske Dag fra hans tid i DR børnefjernsyn med Bamse, hvor de sammen optrådte på en planet med et dyr, der havde hoved i begge ender, Forlæns-og-Baglæns. Dag havde en sølvfarvet rumdragt på, og svedte sikkert lige så meget som skuespilleren, der var inde i Bamse. Dag kunne spille guitar og synge og han skrev gode sange. Da jeg blev en halvstor skoledreng, øvede jeg i en periode med ham og basisten Tons (Tonny Norbrink) efter skoletid. Det blev til et par hyggelige jobs, på et par bodegaer ude på amager, og så indspillede vi denne demo, med Peter Torup som gæst. Tons spillede også harmonika, og sang andenstemme. Tons har blandt andet været lydmand og spillet lidt bas i Jomfru Ane band. Jeg lånte et stort rocktrommesæt af Jens Breum til optagelsen. Store dybe trommer – en fed poprock fornemmelse. Dag drak i perioder lidt for meget. En lang periode endte han som hjemløs, og det sled ham op til sidst. Jeg husker han i en bedre periode viste mig en bænk under en smuk hvidtjørn oppe på Christianshavn voldgrav. Dag fortalte mig, at det havde værets hans seng i næsten et helt år. Det var også Dag der oprindeligt satte mig i forbindelse med hjemløse avisen Hus Forbi, som jeg leverede en tegneseriestribe til i flere år. Min hovedfigur "Caj Kvast Mølædt" var også inspireret af Dags hjemløse periode. Jeg syntes denne demo forsøgsvis skal gøres offentligt tilgængelig. Er der nogen ophavsmænd eller efterkommer som er uenig, skal de endelig skrive det til mig, så fjerner jeg den igen. Tonny har fundet dette gamle demobånd i skuffen. Skulle der være nogen som kan uddybe info om indspilningerne skal de være meget velkomne til at skrive til mig, så jeg kan få rettet eller tilført noget. Skriv på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Dags sang om vores fælles badstue på Christianshavn. Det blev en sang om den sidste fælles badeanstalt i København. Sofiesbad, som stadig fungere enkelte kulturnætter, og ligger i Sofiegade på Christianshavn.
Det Gamle Bad. Tekst: Leif Nielsen. Komponist, sang, guitar: Dag Hollerrup. Bas, kor Tons. Carl Quist-Møller trommer.
2. Den Sidste Klunser. Tekst: Leif Nielsen. komponist, sang, guitar: Dag Hollerup. Tons (Tonny Norbrink): bas, kor. Carl Quist-Møller: trommer.
3. En kvinde som du. Tekst: Leif Nielsen. komponist, sang, guitar: Dag Hollerup. Tons (Tonny Norbrink): bas, kor. Carl Quist-Møller: Congas.
4. Jeg trives bedst i åbne landskab. Et svensk hit, som Dag havde fået tilladelse til at oversætte til dansk sammen med Maj Sjøval og Cornelis Wresvick. oprindelig svensk tekst skrevet af: Ulf Lundel. Dag Hollerup: Sang og Guitar. Tons: bas og kor. Trommer: Carl Quist-Møler. Gæste guitarist Peter Thorup.
5. Nu sker det igen. Helle Fastrup har skrevet teksten, hun var kærste med Cornelis Wresvick den gan,g og det er vist en kærlighedsang til ham. Komponist, bas og harmonika. Tons (Tonny Norbrink). Sang og Guitar Dag. Trommer: Carl Quist-Møller.
6. Jeg synger kroppen elektrisk. tekst: Arne Herløv Petersen. Komponist, sang og guitar: Dag Hollerup. Tons: bas og kor. Carl Quist-Møller: trommer.
7. At leve og elske. Tekst: Jørgen Jørgensen. Komponist, guitar og sang: Dag Hollerup. Ac. guitar og kor: Tons. Trommer: Carl Quist-Møller
|