Lo que vendra

lo-que-vendra

Lo que vendra– Tango Orkestrets anden Cd, er indspillet i 1995. Det er nok den Cd med de mest rockede numre, og måske den mest rytmisk fusionerede: rytmisk uddannede musikere der leger med kammermusik.

Her bliver tempi brudt og hele tiden opstår nye variationer og sammensætninger, det er meget afvekslende. Vi lavede også her nye arrangementer af Astor Piazzollas store værker, som f.eks. Adios Noniho og Porteno Sviden, som Astor Piazzolla skrev, efter at han havde modtaget undervisning i klassisk komposition af Nadia Boulanger.

På denne Cd forsøgte vi os også med egne kompositioner for første gang. Man kan blandt andet høre Henrik Sveidhal´s toptunede sopransaxofonsoli og empatiske melodiføring, og Kaare der spiller virtuose soloer og klaver arrangementer på marimba med et stort rytmisk overskud. Man kan også høre Kristian Bagge Jørgensens jazzsoloer, som på kons gav ham et 13-tal af skolens censorer, Svend Asmussen og Finn Siegler. Palle Windfeldt spiller guitarsolo som han også gjorde det i fusionsorkestret Bagdad Dagblad sammen med Kaare. Til sidst er der en musikalsk sketch i La Cumparsita for andekald og basklarinet. I dette nummer med Tango Orkestret bliver min karakter Ællingen Ægir opfundet. I 2002 får Ællingen Ægir sit eget nummer i Djanzz nummeret Fortællingen om Ællingen, hvor Ægir opfinder rapmusikken.

Tango Orkestret turnerede mere og mere, blandt andet på skolekoncerter hvor jeg præsenterede den avancerede musik med hjemmelavede tegninger på overheadprojektor. Senere forsøgte jeg med alle midler at sælge skolekoncerten til DR, Fjernsyn for dig. Jeg fortalte DR Redaktøren Dorthe Laumann om musikken og om hvordan jeg ville formidle det til børn. I gennem et helt år blev jeg ved at kontakte hende med flere nye ideer og til sidst smurte jeg så tykt på, at Dorthe Laumann sagde, hun ville have mig til at optræde som fortæller i stedet for musiker...

 

Dette medførte min optræden med Løgnehistorier på DR i 1997. Det var her min næse voksede og voksede jo mere jeg løj. Jeg fik også lov til at præsentere forskellige af mine orkestre i små korte instrumentale indslag. Det blev til numre med Thomas Agergård og Lennart Gilmann, et med Sille Grønberg og Palle Windfeldt (senere Djanzz), et med Mette Smidhl og Øyvind Ougaard samt et med Tango Orkestret.