Jungledyret - soundtrack

jungledyret

Jeg arbejdede som designer, animator og storyboard tegner på tegnefilmen Jungledyret Hugo. Den er instrueret af min far Flemming Quist Møller sammen med Steffan Fjeldmark. Flemming kendte selvfølgelig til Tango Orkestret, og ville gerne benytte os som musikere til sangene i filmen.

Resten af soundtracket - altså underlægningsmusikken - er skrevet af Anders Koppel. Det er derfor en Tango Orkester Cd der falder helt udenfor Tango Orkestrets stil, og det har intet at gøre med Argentinsk Tango, men det er en rigtig dejlig børne-Cd.

Man kan godt genkende lyden af besætningen fra Tango Orkestret. Vi indspillede og arrangerede sangene til denne første biograftegnefilm med Jungledyret. Musikken er skrevet blandt andet af Søren Kragh-Jacobsen og Flemming Quist-Møller, og de er sunget af Kaya Bryel, Mek Pek og Jesper Klein.

Det er en Cd, der er udgivet i mange oversættelser.