Fem Fede Fabler

Fem Fede Fabler, var en bestilling fra Dansklærerforeningen på fem læse-let historier. Fire af historierne blev også grundlag for mine tekster til Djanzz' første CD, Junglejazz for Børn og Elefantens Slatne Snabel.

Ægir Rapper

Jeg havde, siden jeg hørte at Danmark skulle fejre H.C. Andersens 200 års fødselsdag, arbejdet på en sjov modernisering af Den Grimme Ælling, men den historie er stadig ikke blevet færdig. Til gengæld fik jeg idéen til denne historie hvor en ælling opfinder rapmusikken, fordi den ikke kan synge. Teksten omsatte jeg til en sang og en raptekst til Djanzz første CD Junglejazz for Børn.

 

Dovendyret Teddy

Jeg havde en snak med Dansklærerforeningens redaktør, og vi snakkede om de udfordringer, børn generelt kommer ud for, når de begynder i skole. De møder andre børn, nogle er adopterede, nogle har ikke nogen far, mens andre har flere fædre både sted- , pap- og plastikforældre. Samtidig skal de passe deres sengetid, fordi de har brug for søvn for at kunne modtage undervisning og møde tidligt om morgen. Men jeg ønskede ikke at skrive historier med en løftet pegefinger. Det skulle være nogle sjove historier og fabler der måske kunne give klasselæreren en anledning til at tage et emne op. Teksten omsatte jeg til en sangtekst i et reggae nummer på Djanzz´ CD'en Junglejazz for børn. En del af mine rim blev dog erstattet af et mere sangbart musiknummer og dermed forsvandt også en del af historien.

 

Elefantens Slatne Snabel

Denne historie skrev jeg da jeg var sengeliggende med en diskusprolaps i nakken og lammelser i begge arme. Jeg lå næsten i sengen i seks måneder og trænede hals- og nakkemuskler op, og jeg lærte at leve med at have en delvist svag nakke. Men i starten indstillede jeg mig på, at jeg fremover skulle tilbringe det meste af mit liv i sengen, og så var jeg glad for at jeg kunne skrive historier. Jeg havde læst et sted, at der var nogle elefanter, som var blevt lamme i snablerne, fordi de havde drukket forgiftet flodvand. De stakkels elefanter døde af tørst og sult, fordi de ikke kunne suge vand op med snablen og plukke blade. Jeg oplevede selv et svigt fra mennesker, der ikke syntes jeg var så sjov længere, og mærkede en svag gnist af ensomhed. Ensomheden blev forstærket af at jeg udstrålede ensomhed. Ud over historien om Elefanten, blev det sang: Ensom rimer på sydom. Det blev et enkelt nummer på den første Djanzz cd. Senere blev historien også en teaterforestilling på Anemone Teatret og endnu en Djanzz cd hvor hele historien udspillede sig i en mini musical. Jeg har også skrevet historien i en længere version, den er udgivet i en festivalbog; "Drengen der gik over gevin", sammen med en masse andre forfattere.

Jeg har også optrådt med historien live for både børn og voksne bl.a på Roskilde Festival. Hvis du vil høre en lidt primitiv live optagelse fra Roskilde Festivalen, hvor jeg fortæller historien for en stor flok tømmermændsramte unge mennsker søndag formidag, så kan du klikke på lydbidden herunder. Vi sidder tre fortællere på scenen, og skiftes til at fortælle i Kiddes Kuriøse Kabinet, Carsten Islinthon, Rune T. Kidde og jeg.

 

 

Ebbe Brøleabe

Historien er måske inspireret af en barndom med en festlig far. Min egen far havde svært ved at stoppe festen og i perioder sov han til jeg kom hjem fra skole. Men han var jo også musiker og det er ikke altid nemt lige at vende døgnet rundt efter en turné. Jeg tænkte at denne historie om Ebbes far, der brøler hele natten, måske også kunne bruges som oplæg til en snak med børn der har en far eller mor, der drikker for meget. Men altså igen: ingen løftede pegefingre; bare en lille fabel om en brøleabe som går til "brøling" hos hr. lære Løve. Historien lavede jeg også til en sangtekst på Djanzz' Junglejazz, her blev meget få ord tilbage efter samarbejdet med komponisten, men det blev et dejligt rocket nummer til afveksling fra alle de lette jazz- og latinprægede numre. Til gengæld fik Ebbe lov til at brøle på forsiden af CD-coveret og tusinde Djanzz plakater. Man kan næsten påstå at brøleaben blev Djanzz maskot og logo.

 

Aline Lemur

Dette er den eneste historie, som ikke kom med på Djanzz CD'en. Den handler om, at vi alle har forskellige talenter, at vi kan hjælpe hinanden, og at det man ikke er god til, stadig er godt at øve sig på. Da jeg illustrerede denne histroie, havde jeg en af mine mest talentfulde praktikanter siddende ved siden af mig. Jeg lod ham lave skitser til historien og komme med forslag til illustrationer. Flere af dem var så gode, at jeg blev inspireret til mit eget arbejde. Jeg har glemt hans navn, men han var kun en skoledreng og må i dag være blevet virklig god, hvis han er fortsat i samme retning.