vignet_hugo_bliverlevende_web

Jungledyret Hugo bliver levende

Min far Flemming Quist Møller lavede i 1986 en radiofølgeton om Jungledyret Hugo til DR's Børneradio. Inden han var færdig, spurgte DR, om de kunne få nogle tegninger, de kunne bruge i et TV-spot på DR1 som reklame for radiofølgetonen. Min far henviste dem til mig, og fortalte, at jeg skule illustrere bogen Jungledyret Hugo, og at jeg også var uddanet animator. Han foreslog derfor, at jeg skulle animere TVspottet. DR sagde, at det ville være alt for dyrt at få produceret en tegenfilm til en reklame for et radioprogram, men min far overtalte dem til at ringe til mig og foreslå et budget, og så kunne jeg jo altid takke nej.

 

stilpic-fra-foerste-mini-film

 

Jeg blev derefter ringet op og spurgt, om jeg ville kunne animere en film til sangen for 20.000 kr. Uden at vide om det kunne lade sig gøre, sagde jeg selvfølgelig bare ja. Det var en oplagt chance for mig. Dels ville det være et godt forstudie til bogen, og dels ville jeg være herre over min egen lille film, der ville blive vist i TV. Derefter lagde jeg en meget stram økonomisk plan med meget små tegninger animeret direkte på farvet fotokopipapir, uden brug af bagrunde og genbrug af forgrunde som kunne ligne baggrunde. De næste mange måneder tegnede og animerede jeg på livet løs i min et-værelses lejlighed på Christianshavn. Jeg var lige flyttet hjeme fra, og måtte sove midt alle i tegningerne som hang til tøre på tørre snore i loftet. Jeg fik nogle dages hjælp til farvelægning af min fætter Morten Agergaard og til lidt mellemtegning af Sara Koppel. Jeg lejede et studie og et kamera meget billigt en enkelt dag. Jeg optog alle tegningerne uden at holde pause, for at undgå at skulle klippe stumperne sammen. Jeg kaldte filmen for Jungledyret Hugo og det blev samtidig et slags svendestykke for mig som animator. Den blev sendt mange gange på DR1 og jeg var selvfølgelig rigtig stolt.



Se verdens første tegnefilm med Jungledyret Hugo fra 1987. Længde 2 minutter og 30 sekunder. Hvis du vil se filmen kan du trykke her.